Politikker
Sorgpolitik
Sorgpolitik
Det at miste et familiemedlem er
noget alle udsættes for i livet – nogen allerede i
løbet af skoletiden. Derfor har NBL også en politik
for hvad vi gør, når nogen mister en af deres nærmeste
– en såkaldt sorgpolitik. Vores sorgpolitik tager
altid udgangspunkt i en individuel vurdering, som
udmønter sig i en handlingsplan for det / de
involverede børn. Dette fordi børn erfaringsmæssigt
reagerer utroligt forskelligt.
Sorgpolitikken er således ikke
en manual i gængs forstand, men en vejviser, et
forslag til hvordan man kan reagere hensigtsmæssigt
fra skolens side i forbindelse med familiemæssige
begivenheder, der kræver særlig stillingtagen.
Derfor skal:
-
barnet og de
pårørende tages med på råd.
-
Der skal laves
aftaler om information til klassekammerater /
kolleger.
-
Der skal aftales
opfølgning / evaluering.
Det at tale åbent om, og udvise
sorg, mener vi er med til at eleven /barnet/ kollegaen
samt kammeraterne får bearbejdet sorgen på en lempelig
og hensigtsmæssig måde.
HVIS EN ELEV DØR
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter klasselæreren.
Det øvrige personale samles og underrettes af lederen,
inden nogen elever underrettes om det skete. Dette
sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende
frikvarter. Skolelederen vil desuden underrette
personale, som ikke er til stede på skolen.
Elevens klasse underrettes af klasselæreren/teamet,
som "beholder" klassen resten af skoledagen. Desuden
sørger klasselærere/teamet for:
* at ingen elever sendes hjem, før forældrene er
underrettet om det skete (eleverne får et brev med
hjem - se senere). Forældrene gøres endvidere
opmærksomme på, at ingen elever bør være alene hjemme,
når de kommer hjem fra skolen.
* at elever, som ikke er til stede, underrettes om det
skete.
Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at
huske på:
* at der tales åbent og konkret om det, der er sket.
* at der skabes mulighed for, at elever kan tale om
det, de tænker og føler.
Skolens øvrige klasser underrettes af "deres" lærere
eller af skolens ledelse.
Klassens lærere vurderer derefter selv, hvad der er
mest hensigtsmæssigt resten af skoledagen. Tiden må
have lov til at stå stille i sådan en situation.
Væsentligt er dog, at eleverne er på skolen, indtil
skoledagen er forbi. Lærerne bør være opmærksomme på
elever, som reagerer særlig voldsomt på det skete, og
eventuelt underrette hjemmet, inden eleven sendes
hjem.
Der skrives et brev til klassekammeraternes hjem.
Ledelsen drager omsorg for dette - i samarbejde med
teamet.
Der skrives en meddelelse til samtlige elever på
skolen om dødsfaldet. Dette er ledelsens opgave.
Mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte bør
afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.
Hvis det er muligt, inddrages eleverne fra den
pågældende klasse i planlægningen af
mindehøjtideligheden, f.eks. med ideer til sange,
musik, udsmykning og forskellige indlæg. Klasselæreren
eller teamet drager omsorg for, at de pårørende
inviteres til mindehøjtideligheden.
Om begravelsen
Klasselæreren/teamet spørger de pårørende, om de
ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i
begravelsen.
Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker
følgende:
* Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens
klasse en kortfattet mundtlig meddelelse om deltagelse
i begravelsen.
* Klassen får eleverne desuden en skriftlig meddelelse
med hjem om deltagelsen i begravelsen.
Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt
kan være med til begravelsen, da det kan være af stor
betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste
tid. Dog er det væsentligt, at frivilligheden råder.
Der må ikke øves noget pres.
Klasselæreren/teamet taler på forhånd med klassen om,
hvad der skal ske ved begravelsen - dette er vigtigt,
hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller
ej.
Klasselæreren/teamet sørger for at sende blomster til
begravelsen fra klassen, og ledelsen sender blomster
fra skolen.
Tiden efter begravelsen.
Det kan have stor betydning for klassen, at den afdøde
elevs stol og bord bliver stående i klasseværelset et
stykke tid - sæt eventuelt lys og blomster på bordet.
Der kan også være andre konkrete ting, der minder om
vedkommende, som der kan tages vare på.
Det er en god ide at lade klassens elever skrive til
afdøde elevs hjem.
Klassen kan besøge gravstedet (måske ved bestemte
lejligheder).
Samtaler i klassen i tiden efter begravelsen, hvor man
sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det
skete, vil fortsat have stor betydning. Vær i den
sammenhæng opmærksom på børnenes signaler, der
fortæller, hvornår de er klar til at tale om det
skete.
Elevernes sorgreaktioner er forskellige:
* Nogle "bearbejder" hurtigt sorgen efter dødsfaldet.
Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid
efter. Forskellige udtryksformer vil være gældende fra
gråd til latter.
* Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner
hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen
ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.
Både hos børn og teenagere forbindes den tit med
"magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde, hun var
dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?
Sorgens fire stadier:
1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden.
Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig
forsvinder
På biblioteket findes materialer fra Kræftens
Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur
og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne
situation.
Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten
kan være vigtige ressourcepersoner i
opfølgningsarbejdet.
Det er vigtigt, at klasselæreren får meget støtte og
hjælp af kollegerne i hele forløbet.
Ledelsen tager initiativ til, at teamet efter en
kortere periode efter begravelsen samles og taler om,
hvordan det går med klassen.
I tilfælde af trafikuheld er det væsentligt, at
politiet orienterer om det skete for at udrydde
eventuelle forestillinger.
I tilfælde, hvor lærere er til stede ved en ulykker
med dødelig udgang, skal ledelsen sørge for, at der
efterfølgende tilbydes psykologhjælp.
HVIS EN ELEV MISTER EN AF SINE NÆRMESTE
(mor, far eller søskende)
Lige efter dødsfaldet
Den, der hører eller modtager besked om dødsfaldet,
underretter skolens ledelse.
Skolens ledelse underretter klasselæreren.
Det øvrige personale - lærere, sekretærer, SFO,
pedeller, tandlæge, psykolog og sundhedsplejerske -
samles og underrettes af lederen, inden nogen elever
underrettes om det skete. Dette sker ved, at
medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter.
Skolelederen vil desuden underrette personale, som
ikke er til stede på skolen.
Klasselæreren tager kontakt til de pårørende med
henblik på modtagelse af eleven. De pårørende
opfordres til igen at kontakte skolen inden eleven
møder på skolen for at sikre, at der er enighed om
hvordan modtagelsen skal foregå.
Den berørte klasse orienteres af klasselæreren/teamet.
Der skal i klassen gives tid og rum til at tale om det
skete. Fortæl - om muligt - hvad der er sket. Forbered
kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end
ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke, når
han/hun kommer i skole igen. Tal om vigtigheden af at
tale med kammeraten om det skete - det gør ikke
kammeraten mere ked af det - det værste er jo sket, og
han/hun kan ikke blive mere ked af det!
- Men naturligvis skal det foregå under hensyntagen
til kammeratens grænser og behov. (Se endvidere "Hvis
forældre dør" fra Kræftens Bekæmpelse - findes på
skolebiblioteket)
Klasselæreren/teamet aftaler med klassen, om der skal
sendes blomster, breve eller andre hilsner til den
berørte elev.
Ledelsen drager omsorg for - i samarbejde med teamet -
at der forfattes et brev til den berørte klasses
forældre.
Om begravelsen
Klasselæreren/teamet spørger den berørte elevs hjem,
om de ønsker læreres (og eventuelt én eller et par af
klassekammeraternes) deltagelse i begravelsen.
Hvis de pårørende er indforstået hermed, aftaler
klasselæreren med klassen og forældrene, hvem der
deltager og hvordan. Især i de mindre klasser er det
vigtigt, at eleverne deltager med "sin egen"
ledsagende voksen. Det er væsentligt, at
frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres.
Ligeledes aftaler klasselæreren med klassen og
forældrene, om der skal sendes blomster til
begravelsen fra klassen, elever og forældre.
Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på
Nørrebro Lilleskoles vegne.
Tiden efter begravelsen
Klasselæreren/teamet skal være opmærksom på:
* at der jævnligt tales med barnet om, hvordan det
går. Der kan evt. henvises til andre, f.eks.
sundhedsplejersken
* samtaler og situationer i klassen, hvor barnet kan
føle sig berørt
* at tænke på mærkedage for barnet
* at der kan være behov for at tale konkret om
dødsfaldet og savnet i lang tid - også for at gøre de
andre elever bevidste om, hvor lang tid sorg tager
* at tilbyde at gå med på kirkegården, evt. sammen med
klassen
* at have jævnlig kontakt med hjemmet, også for at
sikre, at barnet og familien får oplysninger om
muligheder for hjælp fra rådgivningsgrupper,
sorggrupper eller andet. Læreren kan tage kontakt til
sundhedsplejersken for at få oplysninger om
støttemuligheder
* om emner som "At miste", "Døden" eller lignende skal
tages op i klassen
Elevernes forskellige sorgreaktioner:
* Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet
er kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen
tid efter.
* Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner
hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen
ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.
Både hos børn og teenagere forbindes den tit med
"magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde hun var
dum ? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham ?
Skolepsykologen kan være nyttig som ressourceperson i
opfølgningsarbejdet.
HVIS PERSONALE DØR
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter personalet - lærere,
sekretærer, SFO, pedeller, tandlæge, psykolog og
sundhedsplejerske om det skete. Dette sker ved, at
medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter.
Ledelsen vil desuden underrette personale, som ikke er
til stede på skolen.
Klasserne informeres i den efterfølgende time af den
lærer, der skal have klassen. Der bør dog foretages
skemarokeringer i følgende tilfælde:
* Hvis en klasse har mistet sin klasselærer, overtager
en teamlærer klassen for at give dem informationen.
Teamet bør derefter beholde klassen resten af
skoledagen.
* Klasser, der har et stort kendskab til den
pågældende lærer, bør have meddelelsen af deres
klasselærer. Klassens lærere afgør, hvad der skal ske
resten af dagen.
Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at
huske på:
* at der tales åbent og konkret om det skete
* at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om
det, de tænker og føler
* at tiden må have lov at stå stille
Der skrives en meddelelse til
samtlige elever på skolen om dødsfaldet. Dette er
ledelsens opgave.
Mindehøjtideligheden for skolens elever og ansatte bør
afholdes helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.
Hvis det er muligt, inddrages eleverne i, hvad der
skal ske under mindehøjtideligheden, eventuelt med
ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og andre
indlæg. Ledelsen drager omsorg for, at de pårørende
inviteres til mindehøjtideligheden.
Om begravelsen
Skolelederen informerer personalet om begravelsen.
Desuden spørger skolelederen de pårørende, om de
ønsker at lade elever og kolleger deltage i
begravelsen.
Hvis de pårørende er
indforstået hermed, sker følgende:
* Klasselæreren/teamet informerer mundtligt den/de
berørte klasser om muligheden for at deltage i
begravelsen.
* De enkelte klasser aftaler selv med deres lærere,
hvordan den eventuelle deltagelse kan organiseres
m.h.t. transport, blomster, ansvar, (evt.
forældredeltagelse) m.v.
* I de berørte klasser får eleverne desuden en
skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i
begravelsen. Dette sørger ledelsen for - i samarbejde
med klasselæreren/teamlærere.
Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på
skolens vegne
Skolen lukker i det omfang, det skønnes nødvendigt.
Tiden efter begravelsen.
Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Markér
evt. afdødes plads på lærerværelset med lys/blomster.
Samtaler i klassen/klasserne efter begravelsen, hvor
man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med
det skete, vil fortsat have stor betydning.
På de ældste klassetrin kan det også være givende med
sådanne samtaler i mindre grupper.
Vær opmærksom på elevernes og de ansattes forskellige
sorgreaktioner.
* Nogle "bearbejder" hurtigt sorgen efter dødsfaldet.
Andre vil først få mærkbare reaktioner noget tid
efter. Forskellige sorgreaktioner vil være almindelig
- fra gråd ti latter.
* Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner
hos børn og unge. Hos børn forbindes skyldfølelsen
ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.
Både hos børn og teenagere forbindes den tit med
"magisk tænkning": Døde hun, fordi jeg sagde, hun var
dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?
Sorgens fire stadier:
1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden.
Individet vil leve med et ar i sjælden, som aldrig
forsvinder
På skolens bibliotek findes materialer fra Kræftens
Bekæmpelse, og desuden findes der både skønlitteratur
og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne
situation.
Skolesundhedsplejersken og skolepsykologen kan være
nyttige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.
HVIS PERSONALE MISTER NÆRTSTÅENDE SLÆGTNING
Lige efter dødsfaldet
Skolelederen underretter personalet - lærere,
sekretærer, SFO, pedeller, , - om det skete. Teamet
underretter de klasser, der har læreren, om årsagen
til lærerens fravær - efter aftale med læreren. Der
sendes en buket blomster til familien fra skolen.
Personalepolitik (den pågældende oplyses om
personalepolitikkens indhold på dette område).
* Dit arbejde vil blive passet forsvarligt, og vi
informerer i det omfang, det er nødvendigt.
* Du har ledelsens fulde opbakning til at bruge den
nødvendige tid til restitution.
* Du skal ikke tænke på skolen, før du føler dig parat
til det igen, og du kan evt. starte op på deltid.
* Du kan til enhver tid komme og få en snak om det,
der berører dig.
* Du skal sige til, hvis du får brug for professionel
hjælp.
Tanken er, at man skal føle støtte i situationen og
komme godt tilbage på arbejdspladsen igen.
HVIS ELEVER OPLEVER KRISER
f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig
sygdom
* Klasselæreren/teamet er særligt opmærksomme på
elevens trivsel og reaktioner.
* Klasselæreren/teamet rådgiver og vejleder om
muligheder for hjælp
* Klasselæreren videregiver nødvendige oplysninger til
teamet.
* Klasselæreren orienterer faglærerne i fornødent
omfang.
* Klasselæreren sørger for løbende kontakt til
hjemmet.
HÅNDTERING AF ULYKKER
Hvis ulykken sker uden for skolen
Lærerens håndtering af ulykken:.
* Gør håndteringen af en ulykkessituation lettere ved
at medbringe mobiltelefon på ture - skolen har
mobiltelefon til rådighed.
* Skaden/ulykken begrænses og hjælp tilkaldes (112)
* Læreren tager sig af den/de forulykkede elev(er),
indtil hjælpen når frem.
* Læreren skaffer sig overblik over situationen: Hvad
er der sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til
ulykken?
* Læreren underretter skolen så hurtigt som muligt.
* Læreren tager sig af de øvrige elever - vær
opmærksom på, om nogle af eleverne reagerer ved at gå
i panik eller i chok.
* Læreren sørger for at bringe de øvrige elever
tilbage til skolen.
* Hvis det er muligt, tager den ene af lærerne med
den/de forulykkede elever på hospitalet.
Skolens håndtering af situationen:
* Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem.
* Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få de
resterende elever bragt hjem til skolen.
* Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få
underretning om den/de forulykkede elever.
* Skolens ledelse sørger for at underrette
klasselæreren og/eller klassens teamlærere.
* Skolens ledelse sørger for at underrette personalet
i tilfælde af større ulykker.
Skolens håndtering af situationen, efter eleverne er
tilbage på skolen:
* Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen samt
en ekstra lærer står til rådighed, når lærere og
elevgruppe vender tilbage til skolen. Den ekstra lærer
er så vidt muligt en kendt person for elevgruppen.
* Alt efter behov sørger skolens ledelse for
forplejning af lærere og elever ved tilbagekomsten
* Skolens ledelse sørger for, at eleverne holdes
samlet, indtil deres forældre afhenter dem.
* Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder
handlingsplanen for dødsfald i kraft.
Opfølgning:
* Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der
er sket.
* Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær
opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud
til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever
og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig
efterbehandling.
* Ved skader, der fører til længere hospitalsophold,
holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og
sygehuset.
* Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges
dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn
til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.
Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.:
70 10 20 12 døgnet rundt.
Hvis ulykken sker på skolen:
Ved alvorlige ulykker:
* Den/de lærere, der først er til stede, underretter
kontoret og forsøger at holde de øvrige elever væk fra
ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder derefter
hjælp (112)
* Om nødvendigt tilkalder læreren selv hjælp (112) og
underretter derefter kontoret.
* Ledelsen/kontoret sørger for, at en/flere andre
personer kan hjælpe i situationen med hensyn til
førstehjælp og beroligelse samt normalisering af
situationen for de øvrige elever.
* Skolens ledelse/kontoret kontakter det/de berørte
hjem.
* Har det forulykkede barn søskende på skolen, skal
der tages hånd om dem.
* Barnets klasse skal orienteres om ulykken.
* Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en
person fra personalet til hospitalet med den/de
tilskadekomne.
Opfølgning:
* Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der
er sket.
* Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær
opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud
til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever
og lærere, som har behov for det, tilbydes særlig
efterbehandling.
* Ved skader, der fører til længere hospitalsophold,
holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og
sygehuset.
* Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges
dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn
til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.
Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf.:
70 10 20 12 døgnet rundt.
AKTUELLE TELEFONNUMRE:
Alarmcentralen 112
Politi
Rådgivning og behandling
Falck, Psykologisk krisehjælp 70 10 20 12 hele døgnet
På biblioteket
findes materiale vedrørende sorgbehandling.
|